Der er flere hunderacer, som er ulovlige i Danmark. Spørgsmålet er direkte reguleret i hundeloven. Mit navn er Kasper, jeg er uddannet jurist fra Københavns Universitet, og jeg har kigget lidt nærmere på reglerne om ulovlige hunde.
Det fremgår direkte af hundelovens § 1 a, at besiddelse og avl af disse hunderacer er ulovligt:
1) Pitbull terrier
2) Tosa inu
3) Amerikansk staffordshire terrier
4) Fila brasileiro
5) Dogo argentino
6) Amerikansk bulldog
7) Boerboel
8) Kangal
9) Centralasiatisk ovtcharka
10) Kaukasisk ovtcharka
11) Sydrussisk ovtcharka
12) Tornjak
13) Sarplaninac
Forbuddet gælder også for krydsninger, hvor en eller flere af racerne nævnt ovenfor indgår.
Kan politiet få hunden aflivet?
Ja. Politiet kan aflive og få fjernet hunde, der er ulovlige. Det fremgår direkte af hundelovens § 1 b, stk. 1. Det er politiet, der afholder omkostningen til aflivningen. Dog kan politiet kræve deres omkostninger dækket af hundeejeren.
Hvis der er tvivl om, hvilken race hunden er, kan politiet vælge at sætte hunden på pension, indtil der er klarhed over racen.
Har hunden sin oprindelse i et andet land, kan politiet vælge ikke af aflive hunden, men at den skal føres ud af landet.
Kan man som ejer få en bøde, hvis man har en ulovlig hund?
Nej. Der er som udgangspunkt ikke bødestraf for at holde en ulovlig hund.
Læs også
– Halsbånd til hunde: Få overblik over reglerne
– Hvad er reglerne for hund i bilen i Danmark?
0 kommentarer